Ny Alliance - profetien gik i opfyldelse 0
Det er en enestående oplevelse, når man finder ud af, at man går rundt og er en profet. Tjek lige det her indlæg om Ny dødsejler Alliance.
Migger.net. Stedet for holdbare profetier.
Det er en enestående oplevelse, når man finder ud af, at man går rundt og er en profet. Tjek lige det her indlæg om Ny dødsejler Alliance.
Migger.net. Stedet for holdbare profetier.
Det har altid været forbudt at ryge her på migger.net. Jeg bryder mig nemlig ikke om røg. Jeg har valgt aldrig at ryge, så det er en sand fornøjelse, at den nye rygelov træder i kraft ved midnat i aften.
Lovens modstandere råber selvfølgelig højest om indskrænkning af den personlige frihed, chikane af rygere og den sædvanlige omgang ævl. I hele mit liv har jeg været omgivet af rygere. Først forældre og familie og senere venner og arbejdskolleger. Fælles for alle de rygere er, at de ikke med overlæg ønsker at skade deres medmennesker med deres røg igennem passiv rygning, men ikke desto mindre er det først i de seneste år, at de rygere jeg kender reelt er begyndt at tage hensyn. Generelt vil jeg sige, at de rygere jeg kender i dag alle tager rigeligt hensyn til os ikke-rygere.
Men i mine øjne er loven stadig nødvendig. Det bliver en sand fryd at kunne besøge et værtshus eller bodega uden at gå derfra efter 1-2 øl med ømt svælg og rindende øjne. Loven er også den eneste måde at beskytte de rare bartendere og servitricer, der i så mange år har været udsat for massive mængder passiv rygning.
Herligt at mine hensyn nu er beskyttet af en lov, der på baggrund af erfaringer fra andre lande også vil medvirke til færre rygere samlet set og dermed mindre udgifter til behandling af deres dårligdomme.
TV2-NEWS viser lige nu en underholdende og spændende partilederrunde, med 7 veloplagte partiledere fra de største danske politiske partier.
Slet ikke dårligt weekend-tv.
Altså det er jo direkte latterligt som Danmark - måske mest de altid smæskende medier - ser dannelsen af Ny Alliance som et kæmpe scoop på den politiske scene. Forrykt at et parti bliver tildelt så meget opmærksomhed og positiv særbehandling af pressen inden de overhovedet har præsenteret deres politik.
Det faktum, at ingen journalister stiller krævende spørgsmål, når de får en (åbenbart meget kort) audiens hos Naser Khader, er forrykt, når man ved hvilken glubskhed de lægger for dagen ved interview af alle andre partiformænd/folketingspolitikere.
Jeg nærer selv stor respekt for Khader, som jeg helt klart ser som en vigtig brik i dansk politik. Jeg har sågar mødt ham for et par år tilbage i forbindelse med min uddannelse, men trods hans behagelige væsen og evner politisk, så bør han ikke fredes bare fordi medierne er bange for at ødelægge det de hver dag forsøger at lægge op til - et jordskredsvalg ved næste folketingsvalg.
Jeg håber Naser Khader og Ny Alliance kan bringe nogle reelle politiske mål på banen og undlader at forfølge populismens fristelser. For jeg er sikker på, at hvis de smider om sig med for mange store løfter uden saglig argumentation, så gennemskuer befolkningen dem og så bliver opturen kort.
Det varede for længe, men endelig blev loven håndhævet. Imponerende flot indsat af vores dygtige politi. Jeg håber så få som muligt på begge sider af konflikten kommer til skade. Mine tanker går også til de uskyldige og uheldige borgere på Nørrebro, som får ødelagt deres butikker, biler, ejendomme mv.
Og til Københavns Borgerrepræsentation: lad nu være med at føje de unge igen og igen efter disse optøjer. Det er (delvist) jeres svage håndtering af sagen, der er skyld i, at disse unge mennesker lever under den opfattelse, at de kan få deres vilje, hver gang de laver ballade… Og det er mine, i forvejen hårdt tjente skattekroner, der skal betale for oprydningen og evt. erstatningsudgifter mv. OG DET GIDER JEG IKKE BRUGE PENGE PÅ!
Det er selvfølgelig missæren om Ungdomshuset jeg taler om, og Ritts seneste bommert, hvor hun lovede Stevnsgades Skole til de stenkastende unge - sikke en gave at få, egentligt, for at smadre en bydel og omgå en lang række af landets love og regler.
Mine tanker går som nævnt igår til beboerne i Stevnsgade og nærområde. Tænk at en kommunal beslutning (en yderst forkert én af slagsen) skal koste boligejerne i området flere millioner i værdiforringelse af deres boliger. Mon ikke man i kommunen burde tænke lidt over dette. Deres såkaldte kulturberigende Ungdomshus forringer i den grad det nærområde det befinder sig i. Stakkels skatteydende borgere. Til gengæld kan boligejerne på Jagtvej og i nærområdet ikke få hænderne ned, for deres boliger vil utvivlsomt stige i værdi, når Ungdomshuset forsvinder sammen med graffiti, hærværk og utryghed - tillykke med det.
Heldigvis tyder det på, at Ritt og kommunen får en sag på halsen, såfremt de tromler henover københavnske borgere uden hensyn til normal praksis på området.
Kære Ritt - gør os alle en tjeneste og gå på pension.
Det er en kendt sag, at jeg ikke har meget til overs for Københavns Overborgmester Ritt “jeg bukker under for det mindste pres” Bjerregaard og hendes skødehund Klaus “fair nok jeg skulle være forblevet skuespiller” Bondam.
Men som forudsagt, så spillede Ritt i dag fallit, idet hun nu tilbyder de unge kulturberigere (yeah right) utilpassede unge et nyt ungdomshus i Stevnsgade på Nørrebro.
At Ritt overhovedet vælger at gå ind i denne sag - endsige gøre det til kommunens lod, at finde et hus, som de unge kan bruge er til grin. Ungdomshuset er solgt - de unge skal ud. Synd for dem, mener mange, men helt ærligt samfundet bør ikke indrette sig efter, hvad 100 unge samt et par støtter mener. Samfundet bør handle efter hvad der er bedst for samfundet - og det er helt overordnet set, at alle overholder landets love og regler - herunder at alle betaler for forbrug af el, vand, fjernvarme mv. Personligt er jeg træt af, at mine skattekroner skal gå til at dække disse unges forbrug - samt oprydning efter deres optøjer og hærværk i nærområderne (grafitti bl.a.).
Mine tanker går til naboerne i Stevnsgade.
Men samtidig går mine tanker også på, at Ritt nu selv åbner op for en helt ny form for bystyre. Et styre, hvor dem der råber højest og fremstår mest truende og farlige bestemmer. Får det lov at udvikle sig, bliver Københavns Kommune måske landets første anarkistisk styrede kommune i landet - endsige Europa - en spændende tanke, og mon ikke den faktisk ligger besnærende tæt på de utilpassede unges ideologi - pudsigt.
Nå men som god borger og samfundsstøtte vil jeg da overveje at bruge dette nye bystyre til min egen fordel. Som bekendt har vi store parkeringsproblemer i Ørestad hvor jeg bor. Priserne er forrykte og selvom Parkering Ørestad utvivlsom må have indset, at deres projekt med selvfinanserende P-huse er en dødssejler, kan de intet gøre imod Klaus Bondum, som med vanlig arrogance og politisk inkompetence benægter at ændre på de lokalplansbestemte betalingsrater.
Til pointen: Jeg vil da jf. ovenstående overveje at samle de efterhånden mange utilfredse (kald dem bare utilpassede) borgere i Ørestad. For så at følge et eksempel, der bevismæssigt virker, vil vi gå på barrikaderne - stoppe med at betale for el, vand og varme og true med vold hvis nogen kommer vores bygning for nær for at slukke for nævnte ydelser. Ballade med brosten, vold mod politiet og tilfældigt passerende bør overvejes. Mon ikke vi på den måde, kan få Ritt og Bondum i tale?
Harme? Ja. Mistillid? Ja. Overvejer at flytte til Tårnby eller Dragør? Ja.
Jeg har før givet udtryk for mine negative holdninger overfor Københavns Borgerrepræsentation. Mest aktuelt har de spillet fallit i sagen mellem Ungdomhuset og Faderhuset, men deres utallige dårlige beslutninger rækker langt tilbage.
Nuværende Overborgmester, Ritt ‘Alzheimer’ Bjerregaard, har jeg også omtalt lidet flatterende førhen. Denne gang har hun i samråd med Salsaborgmesteren, Klaus Bondam, besluttet at sige nej til en gratis (bemærk - GRATIS) bro/tunnel over/under Københavns Havn og tilhørende Parkeringsanlæg. Beslutningen tager som sædvanligt udgangspunkt i de to borgmestres og resten af Borgerrepræsentationens foragt for biler og deres tilstedeværelse i København (ja jeg har en bil, men jeg cykler klart mere).
To omtaler i medierne og nu vil Ritt og Bondam selvfølgelig gerne diskutere tingene med andre end dem selv. De to er hurtige til at træffe beslutninger, men når beslutningerne ser ud til at blive upopulære, så trækker de dem tilbage eller ændrer dem. Politik af ynkelig karaktér!