Danske bloggere udnytter i overdreven grad deres medie til at ønske godt nytår og gøre status over året der gik. Fint nok. Jeg kan følge deres trang til at ønske godt nytår, men eftersom min blog ligger mere eller mindre stille og jeg efterhånden kun bruger den til at poste nogle YouTube-videoer og lidt skriblerier om Internettet og sjove brugbare gratis applikationer, så synes jeg måske det er lige personligt nok, at indvie jer i, om hvor mange gange jeg fik håret klippet i ‘07 (for få gange vil mange nok mene) og hvor ofte jeg regner med at få det klippet i ‘08.

Jeg skal være far for 2. gang i ‘08. Det bliver uden tvivl fantastisk. Det bliver et godt år.

Godt nythår. Jeg slutter selvfølgelig året af med et par fede numre fra tuben..

Autumn Song - Manic Street Preachers

Barndommens Gade - Tue West & Anne Linne

Citizen Soldier - 3 Doors Down (fra den kommende plade)

Det har altid været forbudt at ryge her på migger.net. Jeg bryder mig nemlig ikke om røg. Jeg har valgt aldrig at ryge, så det er en sand fornøjelse, at den nye rygelov træder i kraft ved midnat i aften.

Lovens modstandere råber selvfølgelig højest om indskrænkning af den personlige frihed, chikane af rygere og den sædvanlige omgang ævl. I hele mit liv har jeg været omgivet af rygere. Først forældre og familie og senere venner og arbejdskolleger. Fælles for alle de rygere er, at de ikke med overlæg ønsker at skade deres medmennesker med deres røg igennem passiv rygning, men ikke desto mindre er det først i de seneste år, at de rygere jeg kender reelt er begyndt at tage hensyn. Generelt vil jeg sige, at de rygere jeg kender i dag alle tager rigeligt hensyn til os ikke-rygere.

Men i mine øjne er loven stadig nødvendig. Det bliver en sand fryd at kunne besøge et værtshus eller bodega uden at gå derfra efter 1-2 øl med ømt svælg og rindende øjne. Loven er også den eneste måde at beskytte de rare bartendere og servitricer, der i så mange år har været udsat for massive mængder passiv rygning.

Herligt at mine hensyn nu er beskyttet af en lov, der på baggrund af erfaringer fra andre lande også vil medvirke til færre rygere samlet set og dermed mindre udgifter til behandling af deres dårligdomme.

Jeg er en uddøende race. Jeg får det bekræftet hver gang jeg tager i træningscentret, når jeg både i omklædningen og i træningsrummet ikke kan undgå at bemærke hvordan ALLE unge danske mænd har skamferet der krop med utallige tatoveringer. Der findes de store drenge med store trænede arme. De har sjældent under 2 tusser og de dækker gerne begge skuldre og ned til albuen. Kendetegnende for disse gutter er, at de elsker at kigge på deres tusser og overarme mens de træner. Jeg griner af dem. Så findes der også de små drenge, der gerne vil være rå og farlige. Disse gutter er ikke udstyret med muskler, så de har brug for noget andet, der kan øge farligheden - og valget er gerne nogle store tatoveringer, som de så viser frem i en alt for stram tanktop, der på ingen måde gør dem skræmmende. Dem griner jeg også af. Generelt har jeg det ret sjovt, når jeg træner, kan I nok fornemme.

Og hvor er det herligt. Jeg har igennem min ungdom haft seriøse overvejelser 2-3 omkring at få en tatovering. Alle gangene har det været i gode venners lag, hvor vi har overvejet at få lavet den sammen - heldigvis blev det ved overvejelserne.

Og jaja - nogen tatoveringer betyder noget for folk - og nogen synes virkelig at den slags “kropskunst” er flot. Fair nok - bare ikke mig. Og ja - de andre griner nok også af mig, når jeg er i træningscentret

Min SonyEricsson k750i mobiltelefon er nu fortid. Jeg havde telefonen i over to år. Det var en suveræn telefon - virkelig et mesterværk for tidspunktet. Og den er ikke skiftet ud fordi den fejlede noget - faktisk holder batteriet stadig det meste af en uge med normal brug efter mine standarder.

Jeg skiftede telefonen fordi der findes noget bedre. Noget mere lækkert. Og fordi det er 100 år siden jeg har købt nyt grej…

Til trods for min udtalte begejstring for SonyEricssons produkter, så har jeg købt en Nokia-telefon. Nærmere bestemt en Nokia 6110 Navigator. I lang tid var jeg overbevist om, at min næste telefon ville blive den mægtige Nokia N95. Desværre/heldigvis var økonomien ikke til det, da den kom på markedet - den kostede over 5000 dkr uden abonnement. Telefonen viste sig sidenhen at ud over sine imponerende specifikationer også at være behæftet med en række fejl og svagheder. Følgende ting gjorde, at jeg rimelig hurtig bestemte mig for aldrig at købe en N95:

• Dårlig samlekvalitet. Slidefunktionen virker ‘billig’ og efter minimalt brug bliver den løs og klikker som den ikke burde.
• Langsom gps - rimelig hurtigt stod det klart, at de fleste brugere af N95 ikke var tilfredse med gps-funktionen. Den var langsom om at finde satelitter og selve produktet med Nokias egen ’smart2go’ software var ikke optimal.
• Forholdsvis langsom i menuerne
• Kort batteri-levetid - hvilket man egentlig må forvente med de specifikationer, men alligevel en stor gene at skulle oplade mindst 1 gang i døgnet.

Nå tilbage til min nye telefon. Nokia 6110 Navigator kom på gaden tidligt i juli måned - eller var det sidst i juni? Telefonen høstede lynhurtig kæmpe roser i diverse anmeldelser - og specielt på de tre øverste af ovenfor anførte punkter skildte telefon sig ud på den positive side. Læs mobilsidens anmeldelse eller se deres videopræsentation af telefonen.

Jeg har haft telefonen siden i onsdags og jeg er rigtig godt tilfreds med mit køb - faktisk er jeg ovenud begejstret. Symbian styresystemet kræver lidt tilvænning efter S/E intuitive løsning, men allerede nu oplever jeg ingen problemer. Telefonen er hurtig i menuerne og selve gps-løsningen er suveræn. I weekenden havde jeg mulighed for at teste systemet på små snørklede landeveje på Fyn og det bestod med glans.

Det er overall en suveræn telefon, der i øvrigt er næsten 2000 dkr billigere end N95. Til gengæld giver man afkald på 5mpix kamera og muligheden for wi-fi.

Tiden må vise om jeg stadig køber en iPhone, når den kommer herhjemme, og min 6110 Navigator derefter kommer til at fungere udelukkende som GPS-løsning til bilen. Jeg må vel hellere smutte over på mXchange.dk for at sælge min gamle telefon - det burde I alle i øvrigt gøre frem for at lade de gamle telefoner ligger og samle støv i skuffen.

Det var jeg i dag lidt efter kl. 1200. Jeg deltog i Copenhagen Marathon, men måtte desværre udgå efter 30 kilometer. Øv.

Selvom det selvfølgelig er et irriterende og bittert nederlag, så gør det faktum, at der ikke var nogen tvivl om min beslutning, at jeg er godt tilfreds med min indsats. P.g.a. de skader jeg har døjet med i mit venstre ben har jeg ikke kunne træne optimalt hele foråret. Senest har min hofte/lyske drillet og det har medført, at jeg inden i dag ikke havde løbet i 3 uger.

Det blev et dyrt sats. Min hvile op til løbet var optimal og det samme var indtaget af kulhydrater, væske mv.

Jeg mærkede som sådan ikke rigtig noget til mine skader de første 20 km, hvor jeg nød løbet og var yderst positiv. Men så slap kræfterne langsomt op - en logisk reaktion efter alt for lidt træning. I takt med færre kræfter begyndte min hofte at skabe sig og da alle kræfterne var væk efter ca. 24 km gik det stærkt. Ved 28 km mærkedes det som om et eller andet var på vej ud gennem lysken hver gang jeg tog et skridt. Det gjorde, at jeg havde svært ved at bevare mentalt fokus og da jeg ved 29 km var ved at falde to gange, fordi jeg ikke rigtig havde føling med mit venstre ben (jeg havde svært ved at bevæge det fremad), så begyndte jeg for første gang at overveje mit løb.

Fra jeg tillod mig selv den tanke og til jeg stoppede lige før 30 km skiltet var der ikke langt. Jeg kunne måske have gået 1-2 km mere, men der var ingen chance for at jeg kunne gennemføre i dag. Det var en hård beslutning at tage, men jeg er glad for, at jeg ikke endte med fjæset i asfalten.

Til trods for ovenstående, så er jeg faktisk godt tilfreds. Set i bakspejlet var det et sats at stille op i dag, men jeg nød virkelig de første 20-21 km. Og så lærte jeg en vigtig lektie - jeg kan ikke gennemføre et marathon uden at træne ordentligt (og det er ikke 1-2 gange løb hver 2. uge, som har været tilfældet de sidste 6 måneder).

I morgen kl. 09:30 sætter jeg sammen med små 7000 andre løbere afsted på 42,2 km rundt i København. I løb vel at mærke. Den klassiske distance, der for de fleste virker komplet uoverkommelig og for få knap nok er en træningstur.

Det bliver mit første marathon. Og jeg må indrømme, at min træning har været langt fra optimal. Undskyldninger forud for løbet giver jeg ikke meget for, så dem gemmer vi til bagefter ;)  Lad mig blot slå fast, at jeg løber for at gennemføre. Tiden denne første gang er ikke vigtig. Min indgangsvinkel til løbet var indledningsvis, at jeg ville teste mit højre knæ, som jeg fik rekonstrueret bagerste korsbånd i for nogle år tilbage. Jeg ville se om det kunne holde til en lidt længere distance. Indtil videre har det kun været venstre ben, der har brokket sig, så jeg er fuld af fortrøstning.

Jeg håber selvfølgelig på mange tilskuere og roligt mildt vejr. Bring it on!

Altså det er jo direkte latterligt som Danmark - måske mest de altid smæskende medier - ser dannelsen af Ny Alliance som et kæmpe scoop på den politiske scene. Forrykt at et parti bliver tildelt så meget opmærksomhed og positiv særbehandling af pressen inden de overhovedet har præsenteret deres politik.

Det faktum, at ingen journalister stiller krævende spørgsmål, når de får en (åbenbart meget kort) audiens hos Naser Khader, er forrykt, når man ved hvilken glubskhed de lægger for dagen ved interview af alle andre partiformænd/folketingspolitikere.

Jeg nærer selv stor respekt for Khader, som jeg helt klart ser som en vigtig brik i dansk politik. Jeg har sågar mødt ham for et par år tilbage i forbindelse med min uddannelse, men trods hans behagelige væsen og evner politisk, så bør han ikke fredes bare fordi medierne er bange for at ødelægge det de hver dag forsøger at lægge op til - et jordskredsvalg ved næste folketingsvalg.

Jeg håber Naser Khader og Ny Alliance kan bringe nogle reelle politiske mål på banen og undlader at forfølge populismens fristelser. For jeg er sikker på, at hvis de smider om sig med for mange store løfter uden saglig argumentation, så gennemskuer befolkningen dem og så bliver opturen kort.

Ja der hersker en udbredt grad af stilhed herinde - jeg ved det. Nu har jeg blogget i snart 4 år (ja jeg var faktisk blandt de første danske bloggere - afhængig af hvordan man definerer ‘første’ selvfølgelig - men stadig…), og jeg oplever det samme hvert år omkring denne tid. Antallet af inlæg falder i takt med at antallet af lortebirkepollen stiger. Jeg tror ikke det hænger sammen med, at jeg nyser og mine øjne klør, men nok bare nærmere, at jeg hellere vil bruge tiden på andre ting, når vejret bliver bedre.

Som fx i dag - søndag - hvor jeg som led i træningen - startede med at løbe 21,1 km i Spartas Nike Marathontest 3 løb i København og senere tog Eva og Frede med til Amager Strandpark, hvor vi nød solen på en grøn plet.

Håber I allesammen også nyder foråret derude.

Så blev det ferietid for Migger. Jeg holder ferie de næste to uger og tager familien med til Jylland, nærmere bestemt Ebeltoft, hvor vi vil koble os ud af hverdagen. TV, telefoner, internet mv. bliver kun benyttet de næste to uger i yderst begrænset omfang. I stedet vil vi slappe af som en lille familie bør, med hygge, frisk luft, god mad - under ét: kvalitetstid.

Jeg glæder mig.

Forresten så faldt jeg forrige måned over Simpleviewer, der er en lille flash applikation, der kan vise billeder. I dag fik jeg tid til at lege med den og det resulterede i to hurtige “forsøgs-albums”, som kan tilgåes ved at trykke her eller vælge ‘Photos’ øverst på siden. Flere tilgår forhåbentlig - ellers husk jeg har alle mine billeder hos 23.

Det var min makker, Reino, der gjorde mig opmærksom på vieweren, som han bruger til at vise sine fremragende billeder.

Nå det var den ferie vi kom fra - adjø!

Jeg er der ikke helt endnu - altså helt i julestemning. Men min nyfundne smag for juleglögg har faktisk bragt mig tættere på i år, end jeg har været de sidste mange år.

Måske skal en del af årsagen også findes i, at i år er min første jul som far. For første gang i flere år glæder jeg mig usigeligt meget til at holde ferie mellem jul og nytår og nyde min familie og den tiltrængte pause fra hverdagens trummerum.

I morgen er det jul og så går der et helt år, før vi når dertil igen. Dejligt.

Rigtig god jul allesammen.