Heldig fodbold-fuckup 7

tåbeMon ikke Peter Lundin og Rudy Frederiksen sidder og klapper i hænderne lige nu. Deres status blandt de mest forhadte danskere er netop forskubbet af den tåbe (billede), som man har hørt aaaalt for meget om hele dagen. Tænk at tage en landsholdstrøje på, mødes med gutterne, drikke et par øl, se fodbold i Parken og så vupti har du en voldssigtelse hængende over hovedet samtidig med, at du er den mest forhadte person i Danmark. Flot.

Sikke en idiot - jeg skal virkelig beherske mig, for at holde mine primitive instinkter tilbage og ikke begynde at svine den fede nar tumpe for meget til. Jeg vil i stedet fremhæve, hvor heldig han var igår. Tænk på, at han pludselig stod face to face med en skarpt skåret klippe fra Randers (Gravgaard) - og slap fra mødet uden en brækket næse og med alle tænderne i behold. Det er sgu mere held end forstand, for normalt lader vi ikke sådanne idioter slippe så billigt :D


Gravgaard til West Ham 2

BT omtaler på ny muligheden for at FCK’s til dato bedste forsvarsspiller, Michael Gravgaard, skifter til engelske West Ham i løbet af sommerpausen. De spekulerer sågar i, at WH skulle have øremærket omkring 30 millioner til købet. Hvis beløbet er korrekt tror jeg FCK får svært ved at sige nej til et evt. tilbud.

Gravgaard er en af mine bedste kammerater og jeg håber bestemt, at der er hold i rygterne, så han får mulighed for et ‘udlandseventyr’. Set fra et FCK-synspunkt vil det unægtelig være en svækkelse af holdet - også selvom de evt. køber Kristian Bak fra FCM, men mon ikke de overlever.