Google Talk Chatback 0

Google’s nye påfund - chatback - er en løjerlig lille størrelse, der gør det muligt at indsætte en chatfunktion på en weblog eller anden hjemmeside.

Det er således muligt at chatte med undertegnede ved at klikke på linket, der findes i sidebar’en til venstre. Vær opmærksom på, at jeg ikke altid svarer lige med det samme.

Læs mere om Google Talk Chatback på den officielle blog.


Windows Live Skydrive - nu tilgængeligt for alle 0

Ikke helt uventet har Microsoft nu lanceret deres Windows Live Skydrive, der som en del af Live applikationerne skal forsyne brugerne med online lagerplads. 5 gigabyte pr. person. Det er mindre end Google, der via Gmail leverer ca. 6,5 gigabyte lagerplads til sine brugere - kræver dog eksterne applikationer for at benytte pladsen som rent lager.

Jeg har da tænkt mig at benytte Skydrive, med mindre det viser sig, at der er sat en begrænsende maksimal filstørrelse på i forbindelse med upload. Jeg vil ikke begrænses.

Adrive reklamerer med 50 gigabyte fri lagerplads. Selvom jeg normalt er tilbageholdende med at oplyse min adresse til sådan nogle firmaer, så har jeg alligevel oprettet en konto hos dem. Er nysgerrig efter hvorvidt deres koncept holder vand, når man reelt vil gøre brug af det…


Texas Instruments viser Google Android Phone 0

Googles Android projekt har været offentlig kendt i en længere periode efterhånden. Jeg følger ikke intensivt med i udviklingen, men læser da lidt om det, når Lifehacker, Techcrunch eller andre gode sider nævner projektet. Nu er det dog ikke længere kun Google folk, der viser systemet frem. Som det fremgår af denne video:

Så har Texas Instruments også en emulator kørende, der gør det muligt for dem at vise Android frem. Det er et uhyre spændende projekt og Googles idé med at lave en helt åben og gratis platform til mobiltelefoner er intet mindre end genial. At der så flere steder på nettet rejses kritik for at projektet reelt ikke er Open Source, men at Google vil styre og kontrollere og med tiden tjene penge på platformen er en helt anden snak…

Du kan læse mere om om projektet her.

Google fejrer 10 års fødselsdag 1

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg med stor fornøjelse benytter en lang række af Googles applikationer. Jeg er stor fan og tester som minimum alle deres nye tiltag inden jeg enten benytter dem fast eller bruger et alternativ. Brug evt. mine tags (find dem i højre del af siden) til at læse tidligere indlæg om Gmail, Google Reader, Google Earth, Google Docs m.fl.

Nå men - hurra hurra - det var faktisk det det skulle handle om. I dag er det 10 år siden Googles grundlæggere Larry Page og Sergey Brin købte domænet Google.com. Det må siges at have været en god investering for her 10 år senere kan begge grundlæggere som 34 årige kalde sig ikke bare mangemilliadærer, men grundlæggere af hvad der flere steder kaldes Internettets Hjerte.

At læse om Googles udvikling er faktisk ganske interessant. Der findes selvsagt et utal af artikler om verdens største Internet firma, men artiklen på wikipedia er altid et godt sted at starte.

Det sidste nye og interessante udspil fra Google må siges at være deres engagement i konkurrencen Lunar X PRIZE - et vaskeægte kapløb om at nå månen med et køretøj og udføre diverse opgaver deroppe. Google har smidt ikke mindre end 30 millioner dollars til vinderen. Læs om projektet på disse sider.

Blogsearch 0

The Google BlogSearch

My favourite company, Google, now has a new search feature - the Blogsearch. All bloggers are extremely intelligent people - duh - so of course you would want to be able to search blogs for your more precious answers.