Frikadeller… af tun 2
Min mor laver de bedste frikadeller. Min farmors er heller ikke ringe. Og de seneste år har jeg selv opnået evnen til at lave frikadeller, der smager langt over middel. Det er jo altsammen godt, når man nu - som jeg - rigtig godt kan lide frikadeller.
Jeg slog da også stor latter op, da Eva en dag nævnte, at hun havde tænkt sig at lave tunfrikadeller næste aften. Ellers tak - hvad har ‘hakket kalv og flæsk’ nu gjort? Hvorfor dog overhovedet forsøge… Men jeg trængte åbenbart ikke igennem, for næste aften havde hun forvandlet to dåser tun i vand til noget der lignede frikadeller. Jeg var stadig negativ og forventede at en smagsprøve ville være ren tortur af mine smagsløg.
Det var det så ikke. Jeg skriver nu noget, jeg aldrig havde troet skulle flyde fra den symbiose mine hænder og mit tastatur er blevet: Tunfrikadeller smager godt. Faktisk rigtig god endda. Jeg ved godt, at jeg nu skal lægge øre til en masse hån og spot (måske specielt fra en bestemt Nordjyde, der sandsyngligvis vil fremhæve noget i stil med, at rigtige mænd (dem fra Nordjylland som oftest) fandme ikke spiser tundunser), men det ændrer ikke på det faktum, at tunfrikadeller smager næsten lige som rigtige almindelige frikadeller. Og du burde prøve dem - snart!
Ikke mere om mærkelig mad herfra de næste måneder - det lover jeg.
Smag 4
Tænk at man skulle blive 28 3/4 år før man opdagede hvor godt havregryn egentlig smager. Især med lidt banan og rosiner til.
Til mine forældre: Skam jer!
Julestemning #1 3
Årets første æbleskiver ER indtaget…
