Firefox 3 RC 1 0

Vi nærmer os. Firefox 3 er snart på trapperne. Igår gik browseren fra beta 5 til Release Candidate 1, hvilket betyder at der ikke er lang tid igen. Jeg har været yderst tilfreds med den sidste beta version, der har været yderst stabil. Og så er jeg bare helt igennem afhængig af den nye adresselinie.

Selvfølgelig bør man vente til Firefox 3 udgives endeligt, men hvis man har lyst til at kaste sig ud i at prøve verdens bedste browser i nyeste version, så skynd dig og hent den HER!

Firefox 3, beta 3 0

Mozilla folkene arbejder ihærdigt på udviklingen af den nyeste version - version 3 - af verdens bedste Internet browser - Firefox. Det er nu muligt at hente og bruge den tredje beta-udgave af Firefox 3, hvis man vil prøve og teste den inden den endelige version lanceres om nogle måneder. Du kan hente den nye beta 3 her.

Jeg har været med hele vejen fra den første beta og er begejstret over de nye features som browseren disker op med. Man skal selvfølgelig være indstillet på at beta i dette tilfælde betyder tilstedeværelse af diverse små bugs og ustabiliteter i programmet.

I stedet for at remse alle de nye features og ændringer op, så vil jeg anbefale dig at teste browseren. Vær dog bevidst om, at hvis du installerer den vil den umiddelbart udelukke brug af Firefox 2, som du måtte have installeret tidligere. Det er muligt at køre begge versioner, men det kræver lidt tweak i forbindelse med installationen. Søg på Google for at finde ud af hvordan.

Hvis du vil læse mere om de nye muligheder i Firefox 3 Beta 3, så vil jeg også anbefale, at du læser denne grundigt udarbejdede artikel fra Mozillalinks.org.


Pic Lens 0

Hvis du bruger Firefox (og det gør du selvfølgelig), så bør du kigge lidt Pic Lens, der er et add-on, der tilføjer mulighed for at browse billeder på en ny måde. Pic Lens fungerer med en række tjenester, der tilbyder billedesøgning - herunder Google, Yahoo, Photobucket og flickr. Når Pic Lens er installeret vil der være et lille “play” ikon på billederne, når du holder musen hen over dem. Klik på ikonet for at aktivere den nye måde at browse billederne på.

Gutterne bag Pic Lens har også gjort det muligt, at benytte programmet på din Wordpress weblog, så måske får du mulighed for at se det her på siden en af dagene.

Piclens


Apple Safari webbrowser til Windows 2

Safari LogoDet er nu muligt at hente og installere Apple’s Safari webbrowser på din Windows platform. Bemærk at klienten er i beta og derfor sandsynligvis ikke vil fungere fejlfrit på de fleste maskiner.

Indledningsvis var jeg positiv over muligheden for at kunne afprøve denne browser om hvem Apple siger er i stand til at levere hastigheder op til 2 gange hurtigere end Windows Internet Explorer 7.0 og Firefox 2.0. Men som du hurtigt kan google dig frem til, så er denne beta-version af Safari behæftet med den lang række fejl. Almindelig websurfing går fint, men hvis jeg forsøger at tilføje et bookmark eller benytte stort set alle andre funktioner, så går browseren ned.

Normalt ville jeg forvente den slags fejl af en beta-version, men det overrasker mig alligevel lidt, at Apple smider så ufærdig en version ud i en åben beta.

Men det er vel altsammen også lige meget - jeg er overbevist om, at jeg alligevel ikke vil bruge Safari frem for Firefox, som bare er og bliver den ultimative browser for mig.