Chilirec.com - cool svensk startup
Optag Netradio. Så enkelt er konceptet bag svenske www.chilirec.com. Men det er suverænt udført og nytænkende i dets form. Jeg oprettede mig på siden og valgte herefter 7-8 radiokanaler, der dækkede genrer som top40, 80er-hits, country, klassisk osv. Herefter begynder Chilirec at optage de sange, der bliver spillet på de valgte kanaler. Inden for nogle timer havde jeg over 20.000 sange i mit kartotek - alle i digital kvalitet.
Det er herefter muligt at oprette playlister og lytte til sangene på Chilirec, men det er også muligt at gemme sangene lokalt som mp3-fil. Hvorvidt det juridiske er på plads hos de innovative svenskere agter jeg ikke at tage stilling til, men af siden fremgår det flere steder at deres service er personlig og ikke må blive genstand for kommerciel brug eller fildeling.
God fornøjelse, hvis du klikker ind på siden.
