Google fejrer 10 års fødselsdag 1
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg med stor fornøjelse benytter en lang række af Googles applikationer. Jeg er stor fan og tester som minimum alle deres nye tiltag inden jeg enten benytter dem fast eller bruger et alternativ. Brug evt. mine tags (find dem i højre del af siden) til at læse tidligere indlæg om Gmail, Google Reader, Google Earth, Google Docs m.fl.
Nå men - hurra hurra - det var faktisk det det skulle handle om. I dag er det 10 år siden Googles grundlæggere Larry Page og Sergey Brin købte domænet Google.com. Det må siges at have været en god investering for her 10 år senere kan begge grundlæggere som 34 årige kalde sig ikke bare mangemilliadærer, men grundlæggere af hvad der flere steder kaldes Internettets Hjerte.
At læse om Googles udvikling er faktisk ganske interessant. Der findes selvsagt et utal af artikler om verdens største Internet firma, men artiklen på wikipedia er altid et godt sted at starte.
Det sidste nye og interessante udspil fra Google må siges at være deres engagement i konkurrencen Lunar X PRIZE - et vaskeægte kapløb om at nå månen med et køretøj og udføre diverse opgaver deroppe. Google har smidt ikke mindre end 30 millioner dollars til vinderen. Læs om projektet på disse sider.
