Archive for March, 2007

Musikanbefaling #254 4

Hjemme igen efter en fabelagtig ferie, hvor vi nåede en masse men alligevel synes vi havde god tid til afslapning mv.

Jeg har et par musikanbefalinger med hjem. Det første nummer er et aktuelt hit, der bliver spillet konstant i radioen. Kunstneren og selve nummeret ligger milevidt fra, hvad jeg normalt ligger øre til, men nummeret har en kanon energi og et fedt beat, og så lyder sangerinden suverænt i omkvædet.

Det er nummeret I Wont be Cryin’ med Infernal jeg taler om:

Den anden anbefaling er en gammel klassiker med Meatloaf fra hans Bat Out Of Hell II plade. Nummeret er det stille Lost Boys And Golden Girls der poppede op i mine høretelefoner da jeg forleden rundede 20 km på en længere løbetur. Mine ben var stegte, men nummeret gav lidt ro i hovedet og evnen til at løbe videre.

Lyt hvis I kan og lad mig høre jeres mening.

Tid til at koble af 3

Så blev det ferietid for Migger. Jeg holder ferie de næste to uger og tager familien med til Jylland, nærmere bestemt Ebeltoft, hvor vi vil koble os ud af hverdagen. TV, telefoner, internet mv. bliver kun benyttet de næste to uger i yderst begrænset omfang. I stedet vil vi slappe af som en lille familie bør, med hygge, frisk luft, god mad - under ét: kvalitetstid.

Jeg glæder mig.

Forresten så faldt jeg forrige måned over Simpleviewer, der er en lille flash applikation, der kan vise billeder. I dag fik jeg tid til at lege med den og det resulterede i to hurtige “forsøgs-albums”, som kan tilgåes ved at trykke her eller vælge ‘Photos’ øverst på siden. Flere tilgår forhåbentlig - ellers husk jeg har alle mine billeder hos 23.

Det var min makker, Reino, der gjorde mig opmærksom på vieweren, som han bruger til at vise sine fremragende billeder.

Nå det var den ferie vi kom fra - adjø!

Ekstra Bladets Polls 3

Er jeg den eneste, der konsekvent og hver eneste gang stemmer mod sund fornuft i de hjernedøde Polls, som Ekstra Bladet præsenterer på www.eb.dk?

Altså de er så  manipulerende formuleret, at det gør ondt. Spørgsmålene er altid i stil med:

Vil du have flere penge? - ja/nej

Ønsker du at leve et langt indholdsrigt liv? - ja/nej

Skal voldtægtsforbrydere og aktive pædofile straffes hårdt? ja/nej 

I de tilfælde svarer jeg konsekvent modsat af, hvad EB tydeligvis ønsker - altså 3xnej på de ovenfor anførte spørgsmål. De skal nemlig ikke kunne bruge min stemme til en eller anden politisk dagsorden, de måtte forsøge at sætte.

I øvrigt findes deres Polls i højre sidebar på forsiden af www.eb.dk

Mere Firefox og mere Google Apps. 0

Det er jo langtfra nogen hemmelighed, at jeg er stor fan og bruger af Firefox browseren, samt en lang række Google Applikationer. Begge dele er gratis og de fungerer pisse rigtig godt - endda også i kombination.

Som nævnt benytter jeg følgende to Google Add-ons i min FF browser (Google Reader Notifier og Gmail Manager). De er uundværlige og virker perfekt. En fin artikel hos Lifehack gjorde mig opmærksom på et Gspace Add-on. Og nu begynder det virkeligt at blive sjovt. Gspace gør det nemlig muligt at benytte sin Gmail-konto på små 3 gb som et ‘online-drev’. Jeps - du kan uploade og downloade filer som du ønsker og interfacen (som vises som en almindelig ‘tab’ i Firefox) ligner en normal ftp-klient. Det har længe været muligt at benytte sin store mængde Gmail plads som lagerdrev, men nu er det nemmere end nogensinde. De anbefaler dog, at man evt. opretter en ny Gmail account til det specifikke formål, således at man ikke benytter den account, man til daglig bruger til mail.

God fornøjelse - og husk nu, at det er på eget ansvar. Måske lukker Google for muligheden på et tidspunkt, og så er det evt. bye-bye data…

Champignon Lego 4

Altså jeg skal se Liverpool vs. Barcelona kl. 20.45 - det er HELT sikkert. Barca, barca, barca.

Endelig 2

Det varede for længe, men endelig blev loven håndhævet. Imponerende flot indsat af vores dygtige politi. Jeg håber så få som muligt på begge sider af konflikten kommer til skade. Mine tanker går også til de uskyldige og uheldige borgere på Nørrebro, som får ødelagt deres butikker, biler, ejendomme mv.

Og til Københavns Borgerrepræsentation: lad nu være med at føje de unge igen og igen efter disse optøjer. Det er (delvist) jeres svage håndtering af sagen, der er skyld i, at disse unge mennesker lever under den opfattelse, at de kan få deres vilje, hver gang de laver ballade… Og det er mine, i forvejen hårdt tjente skattekroner, der skal betale for oprydningen og evt. erstatningsudgifter mv. OG DET GIDER JEG IKKE BRUGE PENGE PÅ!