Archive for December, 2005

Livet er fedt 0

Livet er fedt og jeg er grim med hue. Men læg lige mærke til den fine koppe Senseo kaffe, jeg holder i hånden - mums. Jeg kan i høj grad anbefale at anskaffe sig sådan en maskine. Dejlig smagfuld kaffe på ingen tid.

Kaffekoppen er pænere end manden - jeg ved det godt :D

Alle ønskes en glædelig jul. Jeg håber I alle hyggede jer, og nød de få fridage som højtiden medførte. Nu hedder året snart 2006 og for vores vedkommende er det er år vi glæder os utroligt meget til.

Som de fleste af jer på nuværende tidspunkt ved, så skal Eva og jeg være forældre til næste sommer. Det er helt fantastisk, så meget vi glæder os. Jeg har vænnet mig til tanken om, at jeg skal være FAR (nu har jeg også prøvet at skrive det), men hver dag dukker der nye tanker op vedrørende den nye rolle, som jeg skal udfylde.

Eva skal scannes igen d. 5. januar, så vi ser frem til at hilse på den lille for 2. gang. Mere følger selvfølgelig og jeg beklager på forhånd overfor jer alle, hvis bloggen går hen og bliver endnu en graviditetsblog. jeg vil prøve at undgå det, men det bliver svært.

Vi rejser forresten til Thailand midt i januar og er væk i 14 dage. Det bliver mit første besøg i dette land, som jeg har hørt så meget om. Første uge bliver under palmerne på en mindre ø ved navn Koh Chang og sidste uge bliver i Hua Hin. Kig her og find selv billederne fra Koh Chang. Vi skal bo på White Sand Beach og der findes nogle lækre panoramashots inde på siden.

Hov - jeg er forresten også begyndt på mit nye arbejde. Det er utroligt spændende og jeg lærer en hel del hver dag.

Ikke mere nu. GODT NYTÅR VENNER!!!

Oh my god 0

Jeg har aldrig påstået, at jeg forstår kvinder. Tværtimod, hvis jeg endelig skal vælge.

Men det er trods min manglende forståelse sjældent - ah ok - ikke sjældent - men nogle gange går der flere dage imellem, at en repræsentant fra det kvindelige køn gør noget dumt for at bevise deres fuldstændige mangel på logisk sans.

Således holdt jeg i dag i min bil på vej IND i P-kælderen i Fields. Foran mig holdt en ung kvinde i en ny Ford Mondeo. Hun holdt klogt nok tilbage for bommen som var nede.

Men i stedet for at trykke på den blinkende knap, der udløser en parkeringsbillet, proppede hun 4 eller 5 gange sit kreditkort ind i den stakkels maskine - selvfølgelig uden resultat.

Heller ikke, da jeg råbte “tryk på knappen” ud gennem min siderude overvejde kvinden den rette løsning. Hun fortsatte med at torturere både hendes eget kort og maskinen, indtil Eva forbarmede sig, og steg ud af bilen og på venligste vis vejledte kvinden.