Jeg melder fra…
Migger B' Jay lukker. Mit mål har fra starten været at afprøve weblog som medie. Jeg ville minimum nå 200 indlæg før jeg ville være i stand til at bedømme mediet objektivt. Fra starten af har jeg hadet at skulle opdatere skidtet og vælger derfor nu at stoppe helt med at blogge…
Som du nok kan fornemme gider jeg da ikke bruge tid på at digte en aprilssnar. Det er der nok af andre der er gode til og jeg glæder mig til at læse aviser og se tv i morgen. Ligesom min lillebror, der sidste eller forrige år ringede til hhv. mor og far og bildte dem ind, at han var blevet fyret fra sit arbejde. Reaktionen fra de to var noget forskellig, men begge hoppede i med begge ben - til stor underholdning for lillebror og undertegnede.
Ellers ikke noget nyt over solen. Jeg får kvalme ved at høre navnet H.C. Andersen. Og fryder mig lidt (selvom jeg godt ved det er dybt forkert) over at de såkaldte storslåede shows næsten ingen billetter har solgt. Efter min mening burde man holde en dejlig festdag i Odense, hvor manden boede det meste af sit liv. Lade os københavnere være i fred, i stedet for at køre tingene helt ud af proportioner ligesom man er i fuld gang med.
I øvrigt rundede Migger B' Jay 10.000 hits. Sikke fint.
