Dis gør København flot om natten. Var på arbejde hele natten igår og har sjældent set København være så flot før. Tror de færreste vil give mig ret, men tvivler på at de har været ude kl. 0415 og kørt rundt og nydt lyset fra gaderne i støvregn og kraftig dis. Dermed ikke sagt af byen ikke er flot i sommersolskin…

I mere end én forstand. Jeg tror mennesker der bevidst kan vælge at være dovne i en periode har mulighed for at leve længere og bedre end folk der altid har travlt og stresser over de mindste forhindringer i hverdagen. Jeg ser mig selv som en gudsbegavet Lazy Boy. Forstået på den måde, at jeg på ingen måde har svært ved at lave ingenting. Jeg kan modsat mange andre lave ingenting i lang tid, uden at få dårlig samvittighed eller stress. Jeg er et b-menneske. Misforstå mig ikke. At være doven i perioder er et valg jeg tager, når situationen tillader det. Hvis jeg for eksempel skal arbejde mange dage i træk er det ikke noget problem at lægge Lazy Boy bag mig (ingen spydige kommentarer her, Vads).

Lazy Boy er også en lænestol. En af de bedste i verden efter min mening. Vi testede et par af dem i USA fornyligt. Det er et lækkert produkt og det indgår forhåbentlig i møbleringen i mit fremtidige hjem. Måske skulle man slå sig ned som importør af dette produkt - det er nemligt, så vidt jeg ved, ikke muligt at købe dem noget sted i Europa endnu…

Lazy Boy er også Søren Rasteds (ja ham fra Aqua) alias. Han har for nyligt udgivet en plade:

Lazy Boy Tv.

Den købte jeg i sidste uge - sådan lidt for sjov fordi jeg fandt første singlen facts of life underholdende. Det er sgu en fængende plade, der i høj grad kan anbefales. Flere har hævdet at de facts som flere at teksterne på pladen indeholder ikke er sande. Fred være med det - det er et specielt album med nogle virkelig gode tekster. Især Underwear goes og This is the truth er fede numre. Køb den og prøv den på… Jubii har endda lagt et par smagsprøver på nettet. Lyt til dem her (men husk det er ikke pladens bedste numre … efter min mening i hvert fald).

Skulle der være flere tilbage som ikke allerede har en Gmail konto, så skriv en mail til mig. Tror jeg har 5-6 invites at dele ud af…

Det er i random rækkefølge en del af indholdet fra denne weekend. Vi spiste sushi ved samme bord som hende her. Lækker mad - vi gjorde brug af restauranten i Istedgade, hvor vi tidligere har fået god behandling. Efter maden gik vi til Enghavevej til Vega, hvor vi skulle nyde aftenens højdepunkt: Koncert med Nephew. De leverede et brag af en koncert. Virkelig fryd for sanserne. Simon Kvam kan kun beskrives som en kæmpe entertainer. Han trækker virkeligt sit band med op på et højt koncert niveau. Han føler sig tydeligt hjemme på scenen, hvor han bevæger sig rundt som om det var hans stue. Plus han synger godt. Jeg frygtede lidt at blive skuffet på vokal-siden efter at have hørt pladen meget. Dette blev heldigvis ikke tilfældet. Hvis der skal fremhæves et par ting fra koncerten må det være fremførslen af Ordenspoliti, hvor de havde blæsere med på scenen - det lød virkeligt fedt. Også Worst Best Case Scenario satte gang i “syng-med-genet” hos undertegnede. De klassiske Wannabe Darth Wader og Superliga tændte virkelig op under publikum. En god anmeldelse indholder altid et par negative ting. Det prøver vi så: Jeg har ondt i ørerne! Billede fra Nephews koncert på Skanderborg Festivalen i år… I dag søndag gik vi en lang (ah måske ikke så lang) tur på Amager Strands nye flotte halvfærdige strandpromenade. Det bliver lækkert dernede. Måske endnu en grund til at blive boende på Amager. Efter den friske luft provianterede vi med en kæmpe omgang popcorn og cola og satte os til rette i Imperials behagelige sæder og lod os underholde af The Bourne Supremacy som mest må karakteriseres som en helstøbt actionfilm med en over-middel optræden af Matt Damon. Den levede ikke helt op til 1′eren, men hvor mange sequels gør egentlig det?!? Fik jeg nævnt, at jeg fik R.E.M Around the Sun af Eva forleden. Jeg elsker det album - og er enig i: Leaving New York never easy…

Tidens travlhed og alskens andre undskyldninger popper op, når jeg overfor mig selv skal forklare, hvorfor der ikke blev skrevet noget herinde i går. I går, d. 5. oktober, var det nemlig 1 år siden jeg skrev mit første indlæg her på bloggen. Og sikke et indlæg. I det forgangne år er det blevet til 136 indlæg og 248 kommentarer. Det betyder at jeg skriver herinde ca. hver 2-3 dage hvilket svarer til ca. 2,5 gange om ugen. Stor tak til jer der ind imellem ligger en kommentar herinde. Jeg håber i fremover stadig vil læse med….

Jeg har et erklæret mål om at nå at se så meget af verden som muligt i min tid i live. Mange flotte interessante steder i verden virker dragende på mig, og jeg forventer klart at nå at se dem alle. Nogle af mine virkelige drømmesteder inkluderer: Grønland New Zealand Nepal Sydafrika Indien Ind imellem dukker der steder op som man skulle have været til stede på/i på et helt specielt tidspunkt. Sydney, Australien nytårsaften 2000 er et sådan sted. Et andet er det her: 

 Bruce Springsteen og Michael Stipe i samspil for at vælte Bush

Jeg køber R.E.Ms nye album i morgen. Jeg elsker deres musik og vil skide diverse selvbestaltede anmelderes ord et stykke ;P