Prikkerne i min overskrift til dette emne er et forsoeg paa at beskrive den forstummende foelelse man oplever naar man foerste (faktisk alle gangene) man kaster sine oejne paa Grand Canyon (GC). GC er et af verdens syn vidundere og det mest besoegte - siger de i hvert fald selv. Og det er med god grund. Det er uden sammenligning det smukkeste sted jeg nogensinde har vaeret. Man mister pusten og foeler sig umenneskeligt lille naar man staar paa kanten og kigger ned og ud over…

Naa… inden vi taler mere om Grand Canyon skal vi lige have afsluttet Vegas. Luxor var for fedt. Vegas var i det hele taget for fedt og maa kaldes underholdningsmekkaet over dem alle. Aergeligt var det at vi ikke havde flere dage i byen, men ogsaa godt, for saa var jeg noget fattigere end jeg er nu… Onsdag - efter at have tjekket ind paa hotellet satte vi os ned og spillede lidt roulettet i Luxors eget kasino. Jeg sad ved samme bord i lidt over tre timer og havde paa et tidspunkt et overvaeldende plus paa ca. 40 $. Dem tabte jeg selvfoelgelig igen og endte med det samme beloeb som jeg havde startet med. Altsaa 3 timers gambling uden at tabe - dejligt. Jeg havde i mellemtiden indtaget en del alkohol (gratis …) saa stemningen var ok da Eva og jeg forlod kasinoet for at besoege et andet… Den videre historie er ikke saa spaendende… lidt mere at drikke og lidt turen rundt paa the strip og saa hjem i seng… Torsdag tabte jeg hele tiden paa baade rouletten og i craps, saa jeg stoppede med at spille efter at have brugt omkring 100$…

Fredag koerte vi saa til Grand Canyon omraadet. Vi koerte bla. over Hoover Dam og endte i Williams, en lille by, hvor vi kunne bo billigt. Derfra var der omkring 100 km til GC. Selvom det var sen eftermiddag koerte vi afsted til GC allerede fredag. GC ligger i staten Arizona og landskabet er hele vejen dertil praeget af bjerge og store flade sletter, saa at koere rundt derude var bare overvaeldende laekkert - isaer i en roed Mustang Convertible med laederindtraek (suk … jeg vil have den bil med hjem…).

Naar man koerer mod GC kan man paa intet tidspunkt fornemme den i landskabet. Man koerer ind i naturparken og der er bare skov over det hele. Men lige pludselig er den der bare. Storslaaet. Forstummende. Ubegribeligt. Det er nogle af de ord man taenker inde i sig selv. Det er i ordets videste forstand en sandt naturligt vidunder. Vi fotograferede lidt og undersogte det naermeste omraade, saa vi kunne beslutte os for, hvad vi skulle foretage os dagen efter, som vi skulle tilbringe derude… Bagefter koerte vi tilbage. Fik noget godt at spise og gik tidligt i seng.

Det skulle vise sig at vaere en god ide, for naeste dag blev haard - paa den gode maade. Vi har begge medbragt let hiking-udstyr herover og vi besluttede derfor at benytte en af de mange hikingruter der gaar ned i dalen og som er meget populaere. Vi valgte selvfoelgelig den haardeste fordi vi er super sproede og fitte (nej det er loegn - men fordi det efter sigende var den flotteste). Vi stod tidligt op loerdag morgen, provianterede og koerte afsted mod den bette groeft der skulle vandres lidt i…

Vi strammed rygsaekkene til og begav os kl. 0932 ned af Bright Angel Trail. Det var en smuk dag og solen blev ikke forstyrret af en eneste sky hele dagen. Vi holdt et godt tempo paa vejen ned og overhalede alt hvad der kunne overhales (pensionister og japanere). Efter tre en halv time nedad (med indlagte pauser) naaede vi maalet, der samtidig var det laengste man kunne gaa. Der havde vi gaaet ca. seks en halv mile. Vi tilbragte en times tid i bunden af GC. Fuldstaendig overvaeldet knipsede vi loes med kameraet og fik indtaget lidt sukker og lidt salt inden vi skulle gaa opad igen.

Kl. 1352 begyndte vi at gaa opad igen. Selvom vi havde planlagt at holde et roligt tempo og nyde turen, saa skete det samme som der altid sker naar jeg saetter mig op paa en cykel. Jeg droener afsted. Maa og skal overhale alle foran mig og ender som regel med at svede som et lille svin… Det samme skete her. Baade Eva og jeg havde masser af kraefter og huhej gik det opad. Vi huskede selvfoelgelig at nyde udsigten ind imellem og holdt to pauser paa vejen op. Solen bagede haardt paa det tidspunkt, saa sved var der nok af. Stien vi gik paa var i god stand omend meget stejl nogle steder. Efter ca to en halv time stod vi paa toppen. Vi var begge godt oemme i staengerne og skulderne (rygsaekke - tunge rygsaekke ;). Turen var sat til at vare 8-12 timer for den rute vi valgte. Det tog os knap 7 timer ned og op med indlagte pauser (dog ikke den store pause nede ved det sidste punkt). Vi overvejede derfor om vi havde gaaet for hurtigt og ikke faaet nok ud af turen, men var rungende enige om at det havde vaeret en perfekt dag. Vi havde oplevet dette storslaaende sted og havde faaet lidt fysisk udfoldelse ud af det samtidig. Dagen stroeg lige ind paa top 3 dage paa denne rejse….

Pga. manglende mulighed for at komme paa nettet herovre har jeg vist helt glemt at skrive om vores besoeg i Joshua Tree National Park. Den besoegte vi paa vejen til Vegas og hikede ogsaa op ad et bjerg paa det tidspunkt. Stedet var meget praerie agtigt og der var super flot hele vejen igennem parken. Helt klart et besoeg vaerd.

Evas mor passer jo paa vores lejlighed derhjemme (tusind tak, Lene) og hun har lige skrevet at daddy har faaet penge tilbage i skat. Det er lige omvendt af hvad det plejer at vaere, saa det var en velkommen mail… Juhuuuu… flere penge at bruge herovre…

Vi kom til L.A. i gaar efter en helvedes koeretur fra Williams ved GC. Turen var paa 640 km i stegende hede med taet trafik. Mustang eller ej, saa er man busted efter saadan en tur… Vi fandt heldigvis et billigt sted af bo, saa den del var hurtigt klaret. Saa nappede vi lige Jim Carreyes nyeste film og gik traet i seng derefter…

Lige nu sidder jeg og opdaterer fra en Cafe paa Hollywood Boulevard (den med alle stjernerne paa fortovet). Vi har lige koert en tur i Beverly Hills og kigget lidt paa huse som en alm. arbejder ikke engang gider at droemme om… I aften skal vi flyve helikopter med John fra LAPD. Det bliver helt sikkert en fed oplevelse, som I hoerer naermere om… I morgen bliver det nok en tur i Disney World - Eva insisterer.

Til sidst lige en kommentar om vejret… Vi har aabenbart patent paa solen herovre. Den har i hvert fald fulgt os troligt lige siden vi ankom. Skyede dage kan taelles paa en halv haand og lige nu skinner solen fra en skyfri himmel med 30-35 grader til foelge. Vi frygter lidt at vi skal betale for al den sol med et jordskaelv i San Fransisco eller minus tusind grader i New York … men selvom alt det skete ville vi stadig ikke kunne tillade os at klage…

Pyhaa… Saa var der lidt at laese paa hva…

Nu skal jeg ud og have min nye yndlingsdrik fra Starbucks - mums…

Later alle…