Til alle jer, som jeg ikke f\’e5r ringet til ofte nok!\par
\par
Siden min sidste weblog blev lukket er der sket en del i undertegnedes liv. D. 30. september fik jeg rekonstrueret mit korsb\’e5nd p\’e5 Amager Hospital. Det udf\’f8rtes som “samme-dags-kirugi”, s\’e5 jeg ankom kl. 0845 p\’e5 hospitalet og blev udskrevet igen kl. ca. 1445 -> med nyt korsb\’e5nd i h\’f8jre kn\’e6!\par
\par
De f\’f8rste to n\’e6tter var h\’e5rde. Kn\’e6et skulle k\’f8les ned med en smart anordning, der via en termobeholder kunne levere isvand til en forbinding omkring kn\’e6et. Problemet var selvf\’f8lgelig prim\’e6rt smerterne. Selvom disse blev behandlet med piller kan et indgreb som dette ikke holdes smertefrit, hvilket bevirkede, at jeg ikke sov i de f\’f8rste 2-3 n\’e6tter. Samtidig skulle jeg skifte isvandet hver time, s\’e5 det hjalp heller ikke p\’e5 s\’f8vnen.\par
\par
Herefter fulgte et par gode dage, med et k\’e6mpe kn\’e6. H\’e6velsen var enorm og smerterne mange - men det var alt sammen forventet, s\’e5 det gik godt. Jeg blev ogs\’e5 bedre til at tage en Ketogan (smertestillende) i god tid, s\’e5 effekten satte ind til tiden.\par
\par
Efter ca. en uge brast idyllen en smule. Jeg blev meget r\’f8d og sindssygt \’f8m p\’e5 huden p\’e5 skinnebenet under kn\’e6et. I starten gjorde det bare lidt ondt n\’e5r jeg rejste mig og blod og v\’e6ske sank ned i benet. Men senere blev det rigtigt slemt. R\’f8dmen og \’f8mheden blev v\’e6rre og jeg pr\’f8vede for f\’f8rste gang i mit liv, hvordan det f\’f8ltes at besvime - eller v\’e6re lige ved. Da jeg mandagen (6 dage efter operation) stod ud af sengen dunkede og smertede det s\’e5 meget i omr\’e5det under kn\’e6et at hele verden sejlede og jeg n\’e6rmest skvattede tilbage i sengen. Samme dag havde jeg heldigvis en aftale med fysioterapeuten, der ved syn af omr\’e5det sendte mig direkte p\’e5 ambulatoriet for at blive tilset af den overl\’e6ge, der opererede mig. Herefter en penicillinkur og holde benet i ro. Det hjalp efter et par dage…\par
\par
Siden har jeg fulgt genoptr\’e6ningen med stor succes. Jeg har pt. smidt krykkerne og g\’e5r med en skinne p\’e5 benet. Jeg kan n\’e6sten str\’e6kke benet helt, men det er stadig sv\’e6rt at b\’f8je det. Begge dele g\’f8r mindre og mindre ondt hver dag, s\’e5 jeg er ved godt mod.\par
\par
Hvad arbejdet ang\’e5r m\’e5tte jeg sygemeldes fra operationsdagen og frem til p\’e5 mandag. S\’e5 skulle benet kunne holde til let fysisk arbejde (i mit tilf\’e6lde en skrivebordstjans) dagligt. Det er ikke det fedeste, men det giver mig mulighed for at fokusere p\’e5 genoptr\’e6ningen, som er det vigtigste lige nu. Jeg har aftalt med min chef at den ordning forts\’e6tter indtil 1/2-04, som er den dato Eva og jeg fastholder som afrejsedag for vores tur til USA. En tur som jeg den sidste m\’e5ned har haft stor mulighed for at researche lidt p\’e5, hvilket I h\’f8rer n\’e6rmere om senere…\par
\par
Ellers har Oktober budt p\’e5 lidt for meget spiritus (takket v\’e6re is\’e6r Jake og Jesper 
Med hvem jeg har konsumeret klart mere whiskey end det kan anbefales. Ikke desto mindre har det v\’e6ret sjovt. \par
\par
Eva fyldte \’e5r sidste s\’f8ndag (25 \’e5r) og jeg kvitterede med en cykel, da jeg jo snart skal have min bil tilbage… M\’e5 k\’f8re bil fra i dag (4 uger efter operationen). Vi fejrede hende med bes\’f8g fra n\’e6r og fjern.\par
\par
Begge mine for\’e6ldre (I ved hvem I er!) bes\’f8gte os og i den netop forl\’f8bne weekend havde vi evas familie og venner p\’e5 f\’f8dselsdagsvisit… S\’e5 nu g\’e5r der vist lidt inden vi fylder liebhaverlejligheden op igen (har lige vasket gulv efter abegildet i l\’f8rdags - h\’e5rdt - buhuuuu).\par
\par
N\’e5 - det var en lang sm\’f8re….ikke mere for nu…\par
\par
Hold jer brune!\par
\par
\par
Lund………
