Snart tid 1

Så er tiden moden til at vende tilbage og genoplive bloggen. Mest fordi Google råber op om, at Facebook har aflivet bloggen.

Så forvent mindst 3-4 indlæg om ugen herinde.

NOT. Helt ærligt, så er det sgu meget sjovere og klart mere dynamisk at socialisere og udgyde sine meninger på Twitter. Fang mig på www.twitter.com/migger

Kan det blive bedre? 0

Jeg tænker på Wordpress. Bloggen er totalt død, men jeg sørger stadig for at opdatere Wordpress.

Mest af sikkerhedshensyn, men også for at se udviklingen af Wordpress – et program jeg har benyttet i en række år. Det har gennemgået en sindssyg positiv udvikling og i dag kan jeg ærlig talt ikke se hvor evt forbedringer skulle finde sted. Men ok, jeg bruger det jo heller ikke aktivt, så hvis der findes svagheder opdager jeg dem nok ikke.

Lamt indlæg – I know – men pointen er at Wordpress er godt. Fleksibelt. Kan opdatere sig selv automatisk. Backed af et kæmpe community. Hvad mere ønsker vi?

Virker det stadig 1

Jeg tager hatten af for Wordpress. Helt forladt i laaang tid, men alligevel fuldt funktionsdygtigt, når man ved en fejl lige klikker forbi administrationsområdet.

Jeg beklager, at migger.net er så dødt, men umiddelbart tror jeg ikke det ændrer sig foreløbig. Jeg har det nemlig alt for sjovt hos Twitter, hvor 140 tegn som begrænsning gør det hurtigt, sjovt og nemt at kommunikere med netværket.

Firefox 3 RC 1 0

Vi nærmer os. Firefox 3 er snart på trapperne. Igår gik browseren fra beta 5 til Release Candidate 1, hvilket betyder at der ikke er lang tid igen. Jeg har været yderst tilfreds med den sidste beta version, der har været yderst stabil. Og så er jeg bare helt igennem afhængig af den nye adresselinie.

Selvfølgelig bør man vente til Firefox 3 udgives endeligt, men hvis man har lyst til at kaste sig ud i at prøve verdens bedste browser i nyeste version, så skynd dig og hent den HER!

Digsby – jeg er i den grad tilhænger 0

Jeg nævnte det tidligere. Nu er jeg endnu mere overbevist. Digsby er den ultimative chatklient og sociale netværks ressource. Den er virkelig fyldt med lækre features og gør det til en leg at administrere sine forskellige mail-konti og Facebook, Twitter mv. Jeetblog har lavet en top-10 over grunde til, hvorfor Digsby pt. er kongen af Instant Messaging. Jeg er enig.

Eneste kritikpunkt herfra er, at klienten endnu ikke er kommet til Linux og Mac. Den er undervejs, men skulle den være fuldendt, så havde den været cross-platform fra dag 1.


Chilirec.com – cool svensk startup 0

Optag Netradio. Så enkelt er konceptet bag svenske www.chilirec.com. Men det er suverænt udført og nytænkende i dets form. Jeg oprettede mig på siden og valgte herefter 7-8 radiokanaler, der dækkede genrer som top40, 80er-hits, country, klassisk osv. Herefter begynder Chilirec at optage de sange, der bliver spillet på de valgte kanaler. Inden for nogle timer havde jeg over 20.000 sange i mit kartotek – alle i digital kvalitet.

Det er herefter muligt at oprette playlister og lytte til sangene på Chilirec, men det er også muligt at gemme sangene lokalt som mp3-fil. Hvorvidt det juridiske er på plads hos de innovative svenskere agter jeg ikke at tage stilling til, men af siden fremgår det flere steder at deres service er personlig og ikke må blive genstand for kommerciel brug eller fildeling.

God fornøjelse, hvis du klikker ind på siden.


Wordpress 2.5.1 0

Jep. Som den sidste i hele verden har jeg nu også fået opgraderet min Wordpress installation til seneste nye 2.5.1. Alting forløb uden problemer – som det plejer…


Digsby – chat – email – social networks 0

Hvis du kan sige ja til følgende tre udsagn:

Ja, jeg benytter en chatklient (IM) over Internettet

Ja, jeg har en webmail-konto hos en af de store internationale udbydere

Ja, jeg gør brug af enten Facebook, MySpace eller Twitter

Eller bare ét af de tre udsagn faktisk, så bør du teste Digsby. Det er en imponerende fed lille klient, der virkelig formår at samle en lang række applikationer i én. God fornøjelse.

Ismageriet – en isperle 0

Så er sæsonen endelig igang igen.

Opera Mini med Google 1

Rart at læse, at den geniale mobile webbrowser Opera Mini fra 1. marts gør brug af Google’s mobile search. Hidtil har Opera Mini benyttet Yahoo search, hvilket i mine øjne har været det eneste minus ved programmet.

Læs pressemeddelelsen

Hent Opera Mini


Next Page »